
ACTFIRST
Jeg hedder Kirstine Kahr Kvorning og står bag virksomheden ACTFIRST. og er uddannet sygeplejerske og certificeret førstehjælpsinstruktør.
Jeg har en bred erfaring med førstehjælp fra både den primære og den sekundære sundhedssektor og gennem flere år også som voksen-underviser og førstehjælpsinstruktør på en Social- og sundhedsskole.
Som sygeplejerske har jeg set konsekvenserne af, at tilskadekomne personer ikke har modtaget førstehjælp i de meget vigtige minutter umiddelbart efter ulykkens indtræden. Det kan der selvfølgelig være forskellige årsager til. Måske fordi forbipasserende ikke har turdet gribe ind, eller ikke har vidst hvordan. Men faktisk skal der ikke meget til, for at DU kan gøre en livsvigtig forskel i et andet menneskes liv når ulykken rammer.
På førstehjælpskurser hos ACTFIRST bliver du klædt på til at kunne gøre lige præcis den forskel, når det gælder. I dag er det kun 16% af personer, der får hjertestop uden for hospitalerne, der bliver genoplivet. Den statistik kan vi sammen gøre meget bedre!
Bliv klædt godt på til at yde førstehjælp hos ACTFIRST.
Gennem et bredt udbud af praksisorienterede førstehjælpskurser er det min ambition at udbrede kendskab og kompetencer til at yde førstehjælp hos virksomheder, institutioner, foreninger og privatpersoner.
Jeg er som sygeplejersker og underviser vant til at formidle et budskab i øjenhøjde med udgangspunkt i kursisternes erfaringer og behov.
Min erfaring er, at den bedste læring opstår, når teori og praksis kobles med de erfaringer og den sammenhæng kursisterne indgår i, i deres hverdag.
Førstehjælpskurserne hos ACTFIRST er derfor altid rammesat af retningslinjerne fra Dansk Førstehjælpsråd og tilrettelagt med både teori og praktiske øvelser, hvor kursisterne udfører forskellige teknikker på førstehjælpsdukker og på hinanden.

